Haveforening Parken

Kontakt: bestyrelsen_hfparken@outlook.dk

Haveforening Parken

Kontakt: bestyrelsen_hfparken@outlook.dk

29.6.23 - Bestyrelsesmøde

Bestyrelsesmøde Haveforening Parken torsdag den 29.6.2023

Til stede: Eddie, Lars, Jens, Vibeke og Heidi (Afbud fra Nina)

Dagsorden:

1: Godkendelse af referat fra 8.6.23

2: Siden sidst (bordet rundt)

3: Kasserer + banken

4: Fælleshuset

5: Personsager

6: Næste møde

7: Evt.

1: Godkendelse af referat fra 8.6.2023

Heidi og Vibeke mangler stadig at lave liste over de havelejere der ønsker brev korrespondance.

Vedr. festudvalg boostes Høstfesten den 2. september igen på mail og Facebook.

Mangler stadig kigge adgang til vores konto,som styres af Økonomiservice. (Kommer formentlig uge 29).

Intet nyt i P-forbuds sagen på Stormgade. Afventer.

Kredsen er forespurgt vedr. at opsætte kæde på Mågeparken så der ikke kan parkeres fra fælleshuset mod Stormgade. Afventer svar.

Referat godkendt.

2: Siden sidst (bordet rundt)

Heidi: Gratis kaffe og kage afholdt søndag den 25.6. med deltagelse af 6 haver (ialt 13 personer og 1 hund fra 6 haver).

Næste arrangement bliver en “dame hygge eftermiddag” - nærmere info kommer i uge 29.

Vibeke og Heidi har været rundt på stierne og snakket med nogle få havemedlemmer med åbne låger. Dette gentager vi.

Karin Kirk er udtrådt af bestyrelsen og Nina Knigge (suppleant) har givet tilsagn om at hun gerne indtræder i bestyrelsesarbejdet frem til næste generalforsamling.

Lars: Efter vandaflæsning har han snakket med en havelejer som havde udfordringer med vand. VVS’er er på sagen.

Lars har desuden et forslag om at Haveforening Parken erhverver en have (i egen forening) mhp. at låne denne ud til enlige forsøgere via Mødrehjælpen. Dette for at vise vi tager ansvar og for at give Haveforening Parken en stærkere social profil

Lars er i korrespondance med Mødrehjælpen i Esbjerg og kontakter Kommunen mhp hvordan vi kommer videre.

Vi er i bestyrelsen klar over, at det vil kræve en godkendelse på en generalforsamlling, men vi indsamler alt nødvendig materiale indtil da.

VI er i bestyrelsen også klar over, at det kræver opbakning fra havelejere mhp. fællesarbejde og vedligehold og der skal evt. nedsættes et udvalg såfremt vi når så langt. En tanke med mange spørgsmål.

Eddie: Fået information fra havelejer om at man er ked af grupperingerne i Haveforening Parken. Der er foreslået en evt. mægler for at snakke om evt. tvister og et bedre fællesskab.

Bestyrelsen stiller dog spørgsmålstegn ved om havelejere vil deltage, når man tænker på fx deltagelsen ved det nylige “kaffe og kagebord” søndag den 25.6.23.

Vi er dog i bestyrelsen enige om, at vi vil gøre en indsats for at bedre foreningsfølelsen i Haveforening Parken.

Vi vil derfor opfordre haveejere til at sende e-mail eller skrive på Facebook gruppen med egne holdninger og oplevelser samt forslag til at skabe en bedre fællesskabsfølelse. Der oprettes en tråd til dette).

Eddie har snakket med en havelejer som forsker i bakterier i vand og planter. Eddie vil forespørge om denne ønsker at holde et foredrag i Fælleshuset.

Jens: Have 48 er netop blevet vurderet mhp. salg og mulig køber er allerede på plads.

3: Kasserer + banken

Vibeke: Kloak er nedskrevet med det beløb vi over årene havde betalt for meget. (Vibeke finder til næste bestyrelsesmøde ud af hvad der mangles at blive betalt).

Afventer stadig kiggeadgang til konto som administreres af Økonomiservice.

4: Fælleshuset

1 forespørgsel vedr. leje af fælleshuset i august.

Evt. spørge om Nina har lyst til at have ansvaret for Fælleshuset.

Der mangler middagstallerkener.

Bestyrelsen laver optælling af service tirsdag den 18.7. kl. 8.00. Denne dag har vi også møde om hvad der skal laves vedr. vedligehold af Fælleshuset. Der er købt 3 nye vinduer til fælleshuset ud mod den overdækkede terrasse (brugte).

5: Personsager

Have 48: Vurderet og sat til salg.

Have 166: Solgt til Dana Lützhöft - velkommen til.

6: Næste møde

Mandag den 31. august 2023 kl. 16.30

Festudvalget holder næste møde 18.7.23 kl. 8.00

7: Evt.

Heidi opfordrer alle havelejere til at læse ordensreglerne.

https://haveforeningparken.dk/pricing-1

Mærkesager:

  • Hygge, sammenhold, fællesskab og nærvær.
  • Vi vil gøre alt vi kan for hurtigst muligt at få ført ting ud i livet.